2006 – Rygter, Rygter (af Simon Neil)

Plakat Rygter - billedePressemeddelelse, Frederiksværk 15. februar 2006

Støbeskeen rører i gryden igen!

Der går rygter om, at det er et sjovt teaterstykke af Neil Simon

Så er der igen teaterterpremiere. Fredag d. 24.feb. spiller Støbeskeen Neil Simons fantastisk morsomme stykke ”Rygter”.

Neil Simon elsker latteren og har gentagne gange svoret, at han aldrig nogen sinde vil svigte den! Men latteren skal have rødder i alvoren.

”Sådan som jeg ser tingene, så er livet både sørgeligt og skægt. Jeg kan ikke forestille mig en komisk situation, som ikke på samme tid også er smertefuld. Før i tiden spurgte jeg mig selv: Hvad er en humoristisk situation? I dag spørger jeg: Hvad er en sørgelig situation og hvordan kan jeg fortælle den morsomt?” fortæller Neil Simon, og i “Rygter” fastholder han suverænt denne holdning:

Det starter med et selvmord … eller? I hvert fald er det syn, der møder de to først ankomne gæster til en 10 års bryllupsfest, at

værten ligger såret med en revolver i hånden, mens konen er forsvundet.

Gode råd er dyre. Skal politiet tilkaldes, eller skal det foreløbig holdes skjult?
Parret vælger ikke at røbe noget for nogen, men problemerne vokser, når det næste hold gæster ankommer, og det næste … jo flere personer, jo mere grotesk og vanvittigt udvikler rygterne og løgnene sig. Til sidst gløder huset af misforståelser, fortielser, absurde forklaringer og alskens teorier, gætterier og nye ulykker.
“Rygter” er virtuost teater, der lader publikum opleve, hvor befriende det er at le – af fuld hals!

Pernille Jeppesen, formand

 

[Best_Wordpress_Gallery id=”19″ gal_title=”Rygter Rygter”]