Om Støbeskeen

Støbeskeen er amatørscenen i Frederiksværk

Foreningen er stiftet i 1977, og vi er i skrivende stund 50 medlemmer – alle voksne.

Støbeskeen ligger i Krudtværksområdet midt i Frederiksværk centrum. Smukke, inspirerende og grønne omgivelser langs kanalen.

Teatersalen er nyistandsat med helt nye sæder. Støbeskeen er en intimscene med plads til 56 publikummer, så alle har et godt udsyn til scenen.

Støbeskeen

Café, sminkerum, værksted og køkken

I vores hyggelige café kan publikum nyde en drink eller kaffe & kage før forestillingen og i pausen.
Støbeskeen har en stor kostumegarderobe og råder over en god samling rekvisitter og møbler til scenebrug.
Vi har desuden moderne lyd– og lys-udstyr, såsom LED-lamper mv.

Cafeen

 

 

 

Sminken

 

 

 

 

 

 

Hvad spiller vi i Støbeskeen?

Vi spiller alle slags teater – farce, komedie, drama, syngespil, revy osv.

Vi har spillet stykker af Shakespeare, Molière, Holberg, Brecht, Dario Fo, Ray Cooney, Line Knutzon, Caryl Chur-chill og mange flere – endda også medlemmers egne produktioner.

Vi er ambitiøse, og stræber altid efter at blive bedre end sidste gang.